CID Aktuel orientering Projektdeltagere Forskningsprojekter Ph.d.-projekter Papers, konferenceoplæg mm. Artikelsamling Intern kommunikation		CID's forskningsaktiviteter er organiseret tematisk omkring en række platforme, hvortil de enkelte projekter knyttes. Platformene er udgangspunkt for såvel interne som åbne seminarer og for samarbejdet med andre forskningscentre og produktionsvirksomheder.
		Platformen integrerer to forskellige dimensioner ved arbejdet med IT: en teknisk/organisatorisk og en formgivningsmæssig. Læs mere Platformen samler en række vidt forskellige projekter, der imidlertid alle retter sig imod udforskningen af selve byggeprocessens elementer fra konstruktionsprincipper til undersøgelser af nye materialetyper. Læs mere Arbejdet med projektet på denne platform er i særlig grad orienteret mod de øvrige platforme, idet der bygges videre på resultater opnået gennem et mangeårigt forskningsarbejde udført ved institutter på DTU og AAU. Læs mere Temaplatformen for designteori og historie indgår som en begrebsdannende del af Dansk Center for Integreret Design på tværs af de faglige, historiske og teoretiske forskningsområder, der er repræsenteret i CID. Læs mere		Platformens focus er udviklingen af modeller for fremtidens udvidede designproces i en IT- og værdibaseret kontekst. Læs mere Bæredygtigt design anvendes i dag som et fælles begreb for de bestræbelser, der har til formål at etablere en designkultur, som baserer sig på øgede miljøhensyn og mindsket ressourceforbrug. Læs mere The objective of the WorkSPACE project is to develop software components and hardware artefacts that may be combined and integrated into augmented reality work places, environments, and fields. WorkSPACE website Projektets formål er at klarlægge potentialet for deterministisk ergonomisk analyse og design af moderne møbler til såvel arbejds- som hvilebrug. Projektet tager udgangpunkt i en teknologi til mekanisk analyse af menneskekroppen udviklet i regi af AnyBody-projektet http://anybody.auc.dk og det har til formål at afklare potentialet for deterministisk ergonomisk design samt universelt design, dvs. design af produkter med grænseflade til personer af forskellige kropsdimensioner. Projektet udføres af lektor John Rasmussen, AAU.
		IT-redskab & IT-form   Platformen integrerer to forskellige dimensioner ved arbejdet med IT: en teknisk/organisatorisk og en formgivningsmæssig.    A. IT-redskab   behandler perspektiverne i IT-anvendelsen inden for først og fremmest byggeriet ud fra to forskellige hovedsynsvinkler: • IT som projekteringsredskab • IT som redskab til processtyring Mens den første problemstilling drejer sig om at udforske og udvikle IT-baserede metoder til at effektivisere og standardisere projektering og produktion, fokuserer den anden tilgang primært på byggeprocessens organisatoriske elementer. Formålet er i begge tilfælde med udgangspunkt i en konsekvent gennemført anvendelse af IT i alle led af byggeproduktionen at effektivisere arbejdsprocessen for bl.a. at overvinde det nuværende faseopdelte forløb i byggeproduktionen fra bygherrekontakt til aflevering af det færdige byggeri. Anvendelsen af IT som projekteringsredskab har inden for byggesektoren været tilpasset eksisterende arbejdsmetoder uden at ændre den indefra, så repetitive arbejdsgange standardiseres. Den ene dimension ved denne platform har som mål at udarbejde såvel begreber som praktiske metodiske eksempler for at overvinde dette levn. Metoderne skal samtidig tilpasses en større grad af standardisering og anvendelse af industrielt fremstillede bygningskomponenter i projektering og byggeri. Den anden dimension drejer sig om kommunikationen mellem de forskellige faser i byggeproduktionen. Her er det sigtet at udvikle redskaber, som opstiller modeller for digitaliseringen af byggeriet, der kan være grundlag for processen fra klient til design, konstruktion og udførelse. Der arbejdes her med et begreb om den "virtuelle bygning", som defineres som "a formalised digital description of an existing or planned building which can be used to fully simulate and communicate the behaviour of the real building in its expected contexts". Undersøgelsen vil behandle mulighederne for at opstille bygningsbeskrivelser, som i kraft af et udviklet metasprog kan fungere overlappende og uafhængigt af forskellige platforme i styresystemer og under inddragelse af de tekniske muligheder for visuel præsentation kan inddrage Internet-baserede styringsmuligheder.   Tilknyttede projekter:   "Komponentspecifikt ITmodelleringsværktøj. – Modellor"  Kristian Agger "IT in Collaborative Design IT_CODE"  Per christiansson og Poul H. Kirkegaard    B. IT-form   Projekterne behandler alle de nye muligheder, som IT-redskaber giver for design og arkitektonisk formgivning. Lentz' og Kroghs projekter peger i forskellige retninger, idet Kroghs projekt om "augmented reality" nærmer sig et temaområde, der for CID bliver en erstatning for den opgivne platform vedr. design management, mens Lentz’s projekt undersøger de arkitektoniske og designmæssige perspektiver ved et nyt formsprog, muliggjort af IT-anvendelsen. I begge tilfælde vil det eksperimentelle element i forskningsprojekterne ved siden af arbejdet med udviklingen af nye begreber blive centralt. Formålet med projekterne på denne platform er på grundlag af paradigmeskifter i matematik og naturvidenskaber at bidrage til teoriudviklingen indenfor arkitektur og design samt skiftende mellem analyse og refleksion at søge en forbedret IT understøttelse af beslutninger i designprocesser baseret på en formalisering af elementer i designprocessen. Tematikken deles efter en teoriudviklingsfase i to arbejdsområder: produktdesign og komponentdesign. Dette sker, eftersom sigtet med designarbejdet indenfor de to områder er forskelligt. Produktdesign er kendetegnet ved at udtrykke en semantisk helhed med et direkte udtryk, mens komponentdesign er karakteriseret ved at være en kontekstafhængig del af en helhed med et påvirkeligt udtryk. Teorigrundlag og værktøjer belyses gennem cases dels indenfor produkt design og komponentdesign. Dyson's projekt har som tema perspektiverne, der rejser sig ved integrationen mellem de redskaber til ITdesign, som arkitekter anvender, og ITprogrammer, som muliggør en større grad af styring af produktion og fremstillingsprocessen. Et aspekt ved projektet er dermed at undersøge indholdet af de faglige barrierer, som IT-udviklingen ikke har opløst mellem arkitektonisk design og den ingeniørmæssige anvendelse af IT.     Tilknyttede projekter:   "Integrity & Evolution in Virtual Design" Mark Dyson "Evaluering og udvikling af IT-redskaber, der processuelt og formgivningsmæssigt understøtter integreret design" Uffe Lentz og Peter Krogh top Konstruktion, materiale, montage   Platformen samler en række vidt forskellige projekter, der imidlertid alle retter sig imod udforskningen af selve byggeprocessens elementer fra konstruktionsprincipper til undersøgelser af nye materialetyper. I en fremtidig industriel byggeskik, som drager fuld nytte af IT vil montageprincippet utvivlsomt indtage en central placering. Dette er på et såvel praktisk som teoretisk plan emnet for Larsens projekt. Betyder en større anvendelse af montage tab at arkitektonisk kvalitet eller giver kravet om rationalisering og industrielle produktionsmetoder i byggeriet nye udviklingsperspektiver for såvel brugermæssig kvalitet som æstetisk værdi. I Dombernowskys projekt undersøges typologi og formoptimering som et muligt ITværktøj for udvikling af fremtidens ressourcebesparende konstruktionsformer. Nye arkitektoniske perspektiver i kraft af teknologiens landvindinger mht. til udvikling af kendte materialetyper er temaet for Baches og Gammelgaards projekter. Ligeledes indtager materialeanvendelsen en central position i Willacys projekt, hvor økologiske hensyn sammentænkes med konsekvenserne af en byggeproduktion, som underlægger sig forandringen som princip, og dermed udfordrer de klassiske arkitektoniske kvalitetsbegreber.     Tilknyttede projekter:   "Krydsfiner: Undersøgelse af krydsfiners formmæssige og æstetiske potentiale" Anders Gammelgaard Nielsen "Det midlertidige, ikke permanens" Stephen Willacy "Arkitektoniske, formmæssige og byggetekniske potentialer i ny betonteknologi" Anja M. Bache "Fra byggesystem til montagebegreb – status, eksperiment og vision" Peter Dahl Larsen "Optimal konstruktionsdesign og IT" Per Dombernowsky "Optimering af betonkomponenter" Velaja Bisgaard Hammer top Form- og topologioptimering   Arbejdet med projektet på denne platform er i særlig grad orienteret mod de øvrige platforme, idet der bygges videre på resultater opnået gennem et mangeårigt forskningsarbejde udført ved institutter på DTU og AAU. De øvrige platforme repræsenterer således en udfordring i fortsættelsen af dette arbejde i kraft af de indeholdte overvejelser over form og æstetik.   Topologioptimering kan blive et centralt element i udviklingen af integreret design, fordi det i dag er muligt ved hjælp af computerstøttede værktøjer at optimere udformningen af konstruktioner under hensyntagen til en række styrke-, funktions- og omkostnings/prismæssige kriterier. Optimering har i denne forbindelse vist sig at være et overordentligt stærkt værktøj, som dels frigør konstruktørens ressourcer til mere kreative opgaver, og dels kan identificere konkurrencedygtige løsninger, som ville være blevet overset i en traditionel konstruktionsproces. For mange produkter udgør styrke, funktion og fremstillingspris imidlertid en mindre del af værdigrundlaget, og anvendelsesområdet for optimering har hidtil været begrænset til produkter, hvor disse kvaliteter er afgørende. Specielt har det ikke været muligt at tage hensyn til "bløde" kriterier som fx. æstetik, brugerperception, livsstil og symbolværdi under optimeringen, selvom strukturelt optimale konstruktioner ofte viser sig at være visuelt interessante. Formålet med dette projekt er at tage hul på optimering med hensyn til "bløde" kriterier, og at undersøge i hvor høj grad dette vil være muligt. Målet er at implementere et mindre antal kriterier relateret til konstruktionens visuelle udtryk i forbindelse med topologi og eventuelt formoptimering. Endvidere skal det ved brug af cases undersøges i hvor høj grad en sådan facilitet er anvendelig som et praktisk designværktøj. I denne forbindelse kan nævnes, at billedmæssige filtreringsteknikker allerede er i brug indenfor topologioptimering. Kriteriefunktioner i en optimeringsproces må nødvendigvis være præcist definerede, og der skal være adgang til at evaluere dem deterministisk og pålideligt. I denne forbindelse repræsenterer "bløde" kriterier et problem, og projekterne tager derfor udgangspunkt i at definere "bløde" kriterier, som lader sig anvende i en optimeringsproces: - udvikle metoder til præcis evaluering af disse kriterier - implementere kriterierne i et designoptimeringssystem - afprøve funktionaliteten på en række af mere eller mindre akademiske eksempler - vurdere brugbarheden af og fremtidsudsigterne for designoptimering i forbindelse med "bløde" kriterier Arbejdet forudsætter en symbiose mellem den designmæssige ekspertise, der besiddes af centerets arkitektfaglige del, og den erfaring indenfor optimeringsmetoder, som den ingeniørmæssige del af centeret bidrager med. Aalborg Universitet har gennem de sidste ni år udviklet designoptimeringssystemet ODESSY, der vil fungere som den afprøvningsmæssige ramme for arbejdet. Resultaterne forventes at være videnskabeligt relevante indenfor både det arkitektoniske og det ingeniørmæssige fagområde. I arkitekturen er optimeringsteknologi et forholdsvis nyt fænomen, og indenfor ingeniørvidenskaberne kan arbejdet forstås som et vigtigt bidrag til en bestående kraftig tendens til multidisciplinaritet. I arbejdsgruppen indgår professor Niels Olhoff og lektor John Rasmussen, Institut for Maskinteknik, AAU, Ing.doc., lic. techn. Arne Kildegaard, AAU, samt forskningslektor Ole Sigmund, Institut for Faststofmekanik, professor Martin Bendsøe, Institut for Matematik, DTU, og lektor Uffe Lentz, KommunikationsDesign, AAA. Gruppen, som har 9 mdr. forskningstid financieret af projektmidlerne, fungerer som baggrundsgruppe for nedenstående ph.d.projekt.     Tilknyttede projekter:   "Integreret designoptimering" Jens Fynbo top Designteori og -historie   Temaplatformen for designteori og historie indgår som en begrebsdannende del af Dansk Center for Integreret Design på tværs af de faglige, historiske og teoretiske forskningsområder, der er repræsenteret i CID. Platformen tilstræber en grundlæggende analyse af de indholdsforandringer, der sker i forbindelse med indførelsen af integreret design både i et humanistisk og et naturvidenskabeligt begrebsapparat. Udover at producere specifik teoretisk viden i platformens enkelte projekter indgår temaplatformen også som sparringspartner for de øvrige temaplatforme i CID, for derigennem at sikre en afklaring af centrets fælles grundbegreber. Indsatsområder Platformens grundlæggende begrebsdannelse samler sig om de forandringer, der forekommer, når der indføres nye industrielle og IT-baserede produktionsmetoder. Begreber, der tidligere syntes uforanderlige, ændres grundlæggende eller tilføres nyt indhold og nye muligheder. Platformens indsatsområder er derfor koncentreret omkring nye vilkår for arkitekturens objekter og metoder, men også omkring udviklingen af nye processer til udnyttelse af de potentialer, som disse byder arkitekten. Dette arbejde vil bl.a. bestå i en klarlægning af bygningers tektoniske virkemidler og konstruktive struktur, hvor Gottfried Sempers tektonikbegreb vil indtage en central placering. Det bliver ligeledes afgørende at belyse, hvilke objekter og rumtyper arkitekter og designere betjener sig af i en integreret designproces, og hvordan et begreb som montage bliver centralt, ikke blot som en konsekvens af de industrialiserede byggeprocesser, men også som et nyt æstetisk redskab. Endelig rummer det teoretiske arbejde undersøgelser af hvilken indflydelse nye produktionsformer indenfor arkitekturen har for arkitekturens kunstneriske og æstetiske indhold og status, når fokus flyttes fra arkitektur som kunstværk til arkitektur som proces. Aktiviteter Platformens aktiviteter vil primært bestå af publicering af artikler både internt i CID og eksternt til fagene generelt. Publiceringerne skal tjene som afklaring af CID's designteoretiske og historiske grundlag, der samtidig danner udgangspunkt for en bred diskussion af CID's centrale problemstillinger, der yderligere styrkes af, at temaplatformens to ph.d.stipendiater ligeledes deltager i henholdsvis temaplatformen for 'IT-form & IT-redskab' og 'Konstruktion, materialer, montage'. Platformen vil desuden arrangere seminarer, konferencer, oplæg og undervisningsforløb i regi af CID eller de involverede institutioner. Det tilstræbes, at disse arrangementer giver en indgående belysning af centrale indsatsområder på et så højt fagligt niveau som muligt.     Tilknyttede projekter:   "Arkitekturens aktive rum – en undersøgelse af begrebsdannelse i integrerede designprocesser på baggrund af et udvidet tektonikbegreb" Thomas Kristensen Leerberg "Montage i fremtidens industrielle byggeskik. Økologi og arkitektfaglige designmetoder" Charlotte bundgaard "Arkitektonisk tektonik og integreret design" Kristian Berg Nielsen "Foregribelse af en mulig fremtidig arkitektur" Karl Christiansen top Designproces   Platformens focus er udviklingen af modeller for fremtidens udvidede designproces i en IT- og værdibaseret kontekst. Herunder at indkredse rollefordeling/arbejdsopgaver for de enkelte faglige kompetencer i integrerede designprocesser inden for hhv. produkt, komponent og byggeområdet. Opgaven for denne platform bliver i vid udstrækning at sammenfatte og formidle resultaterne fra den øvrige centerforskning til den praktiske anvendelse på især tegnestuer. Det udadvendte arbejde vil derfor blive et gennemgående træk ved projekterne i denne gruppe.     Tilknyttede projekter:   "Integreret arkitektur" Hans Peter Svendler Nielsen "Arkitekten og den informationsbaserede industrialiseringsmodel" Nils Lykke Sørensen "Designprocessen i en værdibaseret kontekst"   Marianne Stokholm top Bæredygtigt design   Bæredygtigt design anvendes i dag som et fælles begreb for de bestræbelser, der har til formål at etablere en designkultur, som baserer sig på øgede miljøhensyn og mindsket ressourceforbrug. Forestillingen om en sådan designkultur bygger desuden oftest på et udvidet kvalitetsbegreb, der inddrager etiske, sociale og adfærdsmæssige aspekter, og udvikling af såvel æstetiske som almenkulturelle kvaliteter. Når der tales om design i ordets videste forstand, kan en bæredygtig designindsats således række helt fra udvikling af nye materialer og processer over formgivning af produkter og bygninger til immaterielt design i form af nye organisationsformer og kommunikationsmedier. To områder marker sig som yderest relevante forsknings- og udviklingsfelter set fra et globalt perspektiv og danner derfor udgangspunkt for temagruppen, som beskæftiger sig med emner i intervallet mellem produktdesign, bygningsdesign og konceptdesign. Bæredygtigt design kan også ses som både et overordnet felt og et side/underordnet felt, der kan integreres i bearbejdningen af designforskningstemaets øvrige områder. I den forstand er bæredygtigt design et felt, hvor en integreret designindsats er ikke blot mulig, men også nødvendig. Problematik Bæredygtig design er næsten totalt fraværende i den moderne verdens designkultur. Emnet nyder dog internationalt set en stigende bevågenhed i undervisning og forskning, dog anlægges oftest en snævert teknisk eller formgivningsmæssig tilgang til emnet, således at resultaterne enten kommer til at fremstå som tekniske fix og tabeller eller som spektakulære, men praktisk udsigtsløse produktmanifester. Denne spredning styrkes af, at designområdet tangeres af mange forskellige fagområder og faglige kulturer, som godt nok alle har idealet om ‘produktet’ som en syntese mellem materiale, proces, brug, økonomi, oplevelse og æstetik, men vægter kvaliteterne forskelligt. Disse fagkulturers forskellige sprog, synsvinkel og arbejdsmetoder hæmmer en tværfaglig integreret designproces. Det betyder blandt andet, at sammenkoblingen af ideen om bæredygtigt design som et kulturelt og adfærdsregulerende potentiale og ideen om bæredygtigt design som et teknisk/ressourcemæssigt optimeret potentiale ikke bliver udviklet. Der ligger her et helt særligt stærkt men uudnyttet potentiale for udvikling af koncepter, der er svar på kravene om bæredygtigt design. Målsætning Temagruppen vil fortsætte udviklingen af værktøjer og samarbejdsformer, som befordrer dynamikken i en tværfaglig tilgang til bæredygtig designudvikling. Dette arbejde forventes at involvere CID-netværkets nuværende medlemmer (især temagruppene om Designproces og Konstruktion, materialer & montage) og øvrige aktører med særlig erfaring og viden. Målet vil være at udvikle redskaber og metoder, som kan udvide og styrke den professionelle tilgang til bæredygtigt design, med fokus på produktdesign og bygningsdesign. Ved at integrere disse resultater i praksis, forskning og uddannelse, forventes det, at nu- og fremtidens designere vil kunne skabe bæredygtige designløsninger, der både konceptuelt og i praksis har en væsentlig styrke og troværdighed også i international sammenhæng.   Bæredygtigt produktdesign:   DESILIT  Kaare Eriksen  Bæredygtigt bygningsdesign:   Arkito: arkitektonisk form og termisk opdrift - naturlig ventilation i boliger  Rob Marsh og Peter V. Nielsen top