CID Aktuel orientering Projektdeltagere Forskningsprojekter Ph.d.-projekter Papers, konferenceoplæg mm. Artikelsamling Intern kommunikation		Hans Peter Svendler Nielsen Professor, arkitekt MAA, formand for styregruppen   Arkitektskolen i Aarhus Nørreport 20 8000 Aarhus C Tel: 8936 0294 Fax: 8613 0645 Mail: hans.p.svendler@a-aarhus.dk Platform: Designproces		Forskningsprojekt i CID "Integreret arkitektur" Læs projekt Artikel Dansk Center for Integreret Design - Publiceret Design DK 4/5:1999 Læs artikel Oplæg ved Åbningskonferencen 25.11.99 (ppt)    CID konference – Værdiskabelse og organisering i fremtidens byggeri - Konferencen blev afholdt fredag den 12. april 2002 Læs baggrundspapir(doc) Arkitekter og arkitektvirksomheder i fremtidens byggesektor - debatindlæg i Arkitekten, magasin 05-2001 Læs indlæg(doc)
		Forskningsprojekt i CID "Integreret arkitektur" Hans Peter Svendler Nielsen Professor, arkitekt MAA, Arkitektskolen i Aarhus Formål Projektet har til formål at bidrage til kvalificering af byggeriets designproces forstået som dén forudgående planlægning, der fastlægger et byggeri, i et integreret samarbejde mellem parter med forskellige kompetencer og vidensområder. Focus Projektet er fokuseret på, at indkredse konturerne af en ny fasemodel, og en dertil relateret ydelsesbeskrivelse, for arkitektur og designrelaterede rådgivningsydelser, baseret på ITteknologiske, integrerede designprocesser i byggesektoren. Resultat Rapport med arbejdstitlen: "Skitseforslag til fase og samarbejdsmodel i IT-baseret bygningsdesign". Påbegyndelse og afslutning Projektet er påbegyndt og forløber frem til medio 2002 med sammenlagt 4 måneders forskningstid. top Dansk Center for Integreret Design   Artikel fra Design DK nr. 4/5:1999 – Dansk Design Centers tidsskrift – af formand for styregruppen prorektor, professor Hans Peter Svendler Nielsen, Arkitektskolen i Aarhus   I august 1999 påbegyndtes etableringen af en ny institution, et forsknings- og udviklingscenter med det forpligtende navn Dansk Center for Integreret Design. Nyskabelsen er et ‘murstensløst’ og netværksorienteret center, der i udgangspunktet vil være lokaliseret på forskellige institutter og afdelinger ved Arkitektskolen i Aarhus og Aalborg Universitet. De videre planer er, at også andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt ikke mindst virksomheder skal tilknyttes netværket. Initiativet til dannelsen af centret er vokset frem af overbevisningen om, at fremtidens designfaglighed nødvendigvis må være multidisciplinær og udvikles i en dialog med de produktionsmetoder, som karakteriserer moderne industri. Hvis design som kvalitetsnorm fortsat skal indtage en vigtig position i vidensamfundets industri- og byggeproduktion, er det vurderet ud fra centrets idé en forudsætning, at traditionelle arkitekt- og designfaglige kvalifikationer i langt højere grad end hidtil kombineres og integreres med tekniske, naturvidenskabelige og ingeniørmæssige kvalifikationer. Ambitionen om at give centret et multidisciplinært fundament afspejler sig i, at adskillige afdelinger og institutter på de to hovedinstitutioner er involveret i centrets etablering. På Arkitektskolen i Aarhus drejer det sig om afdelingerne for Industriel Design, KommunikationsDesign, IT, Teori & Historie samt Byggeteknik, mens Aalborg Universitet er repræsenteret ved forskere fra Arkitektur & Design, Institut for Maskinteknik samt Institut for Byggeteknik.     Bløde og hårde kvaliteter   Et overordnet sigte med centret vil være at bidrage til at sikre, at en markant arkitektonisk, æstetisk dimension vil være til stede i den fremtidige udvikling af industrielle, teknologiske produktionsprocesser. Der har i Danmark således været en stærk tradition for en tæt kobling mellem design og håndværksbaseret produktion, som imidlertid ikke umiddelbart er videreført i den teknologiske udvikling. Udfordringen for Dansk Center for Integreret Design er derfor at bidrage til videreførelsen af traditionen i relation til udviklingen af vidensamfundets højteknologiske produktionsprocesser. I vidensamfundet viser det sig endvidere, at værditilvæksten hastigt flyttes fra forarbejdningen af råvarer til idé-udviklingen – processen bag produktet – og til den kontekst, det indgår i, hvorfor opretholdelse af den traditionelle kobling mellem design og produktionsvilkår vil blive endnu mere afgørende i fremtiden. Gevinsten ved investering i udvikling af ‘bløde’ værdier – blandt andet de design-, form- og symbolmæssige egenskaber – viser sig allerede i dag klart at overstige afkastet ved investeringer i rent teknologiske rationaliseringer. Et vigtigt aspekt ved centrets idégrundlag er, at forestillingen om design som et isoleret fænomen – som noget, æstetisk uddannede formgivere enten applikerer på rationelt producerede genstande, eller som teknologien og industrien må underordne sig – må forlades. I stedet bør design forstås som et krydsfelt, der i en samtidig planlægning integrerer alle dimensioner ved fremstillingen og formgivningen af et produkt. Et krydsfelt, hvor de mange faglige kompetencer i en samtidig proces kompletterer hinanden i udviklingen af nye produktionsprocesser og produkter. Designbegrebet må udvikles til at være en integrerende parameter og ikke et supplement.     Design som sammenfattende begreb   Design defineres derfor i centersammenhæng som et overbegreb, der i fastlæggelsen af et produkt eller en proces integrerer alle relevante parametre, spændende fra æstetiske og psykologiske til tekniske, logistiske, økonomiske og markedsmæssige forhold. Derfor er det oplagt, at en stor del af centrets forskningsindsats forudsætter anvendelse og udvikling af informationsteknologi som redskab til håndtering af kompleksiteten i de integrerede processer. Sammenfattende kan formålet med Dansk Center for Integreret Design formuleres som: • At fremme forsknings- og udviklingsbaseret vidensopbygning om design som en central, procesintegrerende og iterativ dimension i avanceret industriel produkt- og komponentudvikling, • At undersøge arbejdsmetoderne i design som en integrerende proces mellem forskellige kompetencer i tværfaglig, multidisciplinær organisering, • At bidrage til etablering af et teoretisk værdigrundlag for optimering af designmæssige – æstetiske, kunstneriske og kulturelle – værdier i moderne integrerede produktionsprocesser og • At udforske metoder og konsekvenser ved IT som et proceskoordinerende designværktøj i anvendelsen af den nyeste teknologi inden for materialeanvendelse, procesoptimering og konsekvensanalyse.     Prioriterede forskningsfelter   Forsknings- og udviklingsarbejdet ved Dansk Center for Integreret Design organiseres omkring to prioriterede hovedfelter: Produktdesign og byggekomponentdesign. Definitorisk er afgrænsningen mellem de to områder ikke uden videre evident, eftersom mange resultater af industrielt design i sig selv er opbygget af enkelt-komponenter – som siden kan indgå i mere komplekse og skalamæssigt anderledes helheder, som f.eks. et byggeri repræsenterer. Opdelingen er derfor pragmatisk og afspejler alene, at der i udgangspunktet vil være tale om store forskelle i arbejdsmetoder, i produktets status i forhold til produktionsprocessen og i produktets skalaniveau. Man kunne også referere til forskellene mellem de etablerede faglige kulturer, som på grund af traditioner, uddannelser, fagopdelinger, organiseringer osv. har udviklet sig i relativ uafhængighed af hinanden. Men da den basale intention med centret netop er at udvikle arbejdsmetoder og faglige indsigter, som går på tværs af de forskellige faglige kompetencer, må det forudses, at grænserne mellem forskningsfelterne tendentielt opløses i takt med udviklingen af de faglige processer inden for centrets rammer, og at der vil blive tale om tværgående inspiration og etablering af nye typer af konstellationer.     Et udvidet designbegreb   En forudsætning for denne integration er et anderledes begreb om, hvad design omfatter. I alle tilfælde vil fremtidens designopgaver forudsætte en udvidelse af designbegrebet fra kun at omfatte formgivning af produkternes fysisk-materielle kvaliteter til også at omfatte produkternes immaterielle kvaliteter. Man må således formode, at design- og produktionsmetoder i fremtiden også vil blive indregnet i virksomhedernes værdigrundlag. Her vil produktdesign udfolde sig inden for en konceptuel kontekst og være begrundet i virksomhedens overordnede designstrategi. Design af enkeltstående produkter eller produktserier vil ikke have stor konkurrenceevne uden en overordnet designstrategi, ligesom produktdesign uden design management vil være uden regulær effekt. En udvidelse af designbegrebet er ensbetydende med: • At produkter må designes på grundlag af et klart formuleret værdigrundlag, • At den kreative proces vil udfolde sig inden for rammerne af et tværfagligt team, og at processen derfor skal kunne beskrives, og • At designerne må lære at arbejde mere systematisk og ingeniørerne mere kreativt.     Afsked med en forældet designerrolle   Design som en kreativ formgivningsproces er uforståelig for de fleste og kan vanskeligt forklares af den, der praktiserer den. Drejer det sig om individuelt arbejdende kunstnere, er det ikke et problem. Drejer det sig derimod om integreret design, som udføres i et samarbejde af en gruppe mennesker med forskellige faglige baggrunde, må den kreative proces derimod nødvendigvis gøres forståelig og operationel. Dette er hidtil kun sket i begrænset omfang. Blandt andet fordi der i designfaget altid har eksisteret en modvilje mod at undersøge den kreative proces, som på det nærmeste har været betragtet som noget metafysisk eller helligt, man ikke skulle forstyrre med analytiske metoder. Konfronteret med nutidens industrielle produktionsvilkår er dette gøglebillede af formgiveren som en individuel figur med privilegeret adgang til et ‘kunstnerisk’ univers blevet en hæmsko. Den overbevisende form er her et resultat af samvirken mellem mange kompetencer. Konflikten mellem på den ene side den kreative proces som tabu i faglige kredse og på den anden side den voksende efterspørgsel på idéer og fantasi har skabt et behov for forskning i og formidling af den kreative proces, dens metoder, faser, elementer og værktøjer. I dansk sammenhæng har Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i et tidligere udviklingsprojekt foreslået ‘Det udvidede produktivitetsbegreb’ som referenceramme for udviklingen af nye industrielle samarbejdskoncepter. Her inddrages alle faser i produktets tilblivelse bestående af design, produktion, afsætning og drift som en integreret og interagerende proces. Målet er at få alle parter i forløbet til at medvirke i en stadig procesoptimering, hvor produktionsteknik, emballering og logistik vægtes på lige fod med pris, funktion og æstetik.     Design af byggekomponenter   Man er nået længst med ‘integreret design’ inden for avanceret industrielt design, hvor hele registret af processer – fra behovsregistrering og kriterieformulering over idéudvikling, formgivning og tilrettelægning af produktionen til markedsføring – visse steder udfoldes som en helhed. Noget tilsvarende gælder langt fra inden for byggesektoren. Produktionsmetoderne er her fortsat præget af stadigt mere problematiske bindinger til håndværksmæssige metoder – uden at håndværkets kvalitetsbegreber er fastholdt. Byggesektoren er karakteriseret af en ‘ufuldstændig’ og derfor problematisk industrialisering, hvor flere og flere byggekomponenter produceres på basis af moderne industrielle metoder, mens de sammenbygges og færdigforarbejdes i en håndværksmæssig lineær og sekventiel proces. I byggeriet udvikles designet – de arkitektoniske former – endvidere fortsat i ophøjet afstand til produktionsapparatets potentialer for i omsætningen af formsproget til den praktiske virkelighed alligevel at blive tilpasset det omfattende udbud af industrielt udviklede bygningskomponenter. Modstræbende afstemmes arkitekturen med vilkårene i den montageprægede produktionsform – hvilket af mange arkitekter opleves som en degradering af formsprogets æstetiske indhold frem for som et nødvendigt udgangspunkt og en udfordring.     En generator for nye undervisningsområder   Mange af de opdelinger, som hæmmer en større integration omkring udvikling og produktion – inden for både industrien og byggesektoren – har rod i uddannelsesmønstret. I forhold til undervisningen ved hovedinstitutionerne vil centrets opgave således være at fungere dels som en inspirator for allerede eksisterende fagområder / afdelinger og dels som generator for nye undervisningsområder / afdelinger med undervisningstilbud indtil højeste niveau. Tanken bag de nye undervisningsområder inden for integreret design – og herunder komponentdesign – er, at de institutioner, som deltager i forskningsarbejdet på centret, også efterfølgende / sideløbende indgår i en multidisciplinær ‘integreret undervisning’ på tværs af de enkelte institutioner. Som et led i forberedelsen af fremtidige uddannelsesområder er det planen at tilknytte speciale- og afgangsstuderende til centret. I første række vil disse studerende blive rekrutteret fra de involverede afdelinger og institutter ved AAA og AAU, men også studerende fra Designskolen Kolding, afdelingen for Interaktivt Design – og eventuelt fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning – forventes tilknyttet centret. Disse specialestuderende vil kunne deltage i den forskeruddannelse, som centret er forpligtet til at etablere, og man kunne håbe, at nogle af disse studerende gennem kontakten med forskningsmiljøet motiveres til ansøge om ph.d.-stipendier. I efteråret 1999 opslår centret fire ph.d.-stipendier, to på AAA og to på AU. Dernæst indgår tre allerede igangsatte ph.d.-projekter inden for fagområdet. Yderligere er det et ønske at tilknytte erhvervs-ph.d.-projekter, idet sådanne vil kunne danne basis for vidensoverføring mellem forskningen ved centret og designerhvervet. Forventningen er, at centret i løbet af det første år vil have tilknyttet omkring 25 forskere og forskerstuderende.     Den nødvendige fornyelse af dansk design   Det har længe været dansk designs største risiko at blive kvalt i sin egen succes, fordi styrken til at vriste sig fri af slagskyggen fra fortidens resultater ikke klart har været til stede. Den store tradition i det 20. århundredes arkitektur og design voksede frem i en situation, hvor der herskede en særegen balance mellem et håndværksmæssigt højt kvalitetsniveau og en langsom industrialisering, der muliggjorde fastholdelsen af de håndværksbaserede kvalitetsidealer. Men traditioner kan kun holdes levende gennem stadig fornyelse, og nutidens vilkår er anderledes end dem, der var baggrunden for fortidens resultater. En afsked med dansk designs rødder i håndværksmæssig produktion og lav industrialiseringsgrad er blevet nødvendig. Man kunne også formulere det med et citat fra Lampedusas ‘Leoparden’: “Alting må forandres, for at alt kan forblive, som det er.” top